Selskaber hos davinci ristorante

Ægte italiensk med udsigt til Danmarks smukkeste fjord

Velkommen til davinci ristorante. Rammen om din næste fest. 

Enhver fest skal være noget helt specielt. Du ved sådan en fest, hvor alt går op i en højere enhed; maden, pynten, rammerne, betjeningen. Ja, en fest omgivet af glæde, som du og gæsterne tænker tilbage på lang tid efter.

Derfor har vi på davinci ristorante sammensat et unikt selskabsmenukort, der er tilpasset forskellige typer af fester, årstidernes fantastiske råvarer, vores høje krav til kvalitet samt fleksible ønsker med alt fra antipasto, pizza, pasta til valgfrie menuer. Det hele naturligvis med udgangspunkt i det italienske køkken.

Vores selskabslokaler kan altid tilpasses selskabets størrelse, hvilket betyder, at der hverken bliver for trangt eller at lokalet bliver for stort. Vi har maksimalt plads til 250 gæster. Faciliteterne i lokalerne omfatter naturligvis alt hvad der er nødvendigt til en god fest.

Udover til fest, er davinci ristorante også et oplagt sted for din virksomheds kurser, møder og konferencer. Således kan vi tilbyde lokaler med alt det nødvendige udstyr, herunder naturligvis internetopkobling.   

Vi tilbyder naturligvis også at levere mad og vin ud af huset, hvis du selv har rammerne til din fest. Ved større arrangementer kan vi samtidig tilbyde at stille personale til rådighed. 

Og netop personalet er den sidste vigtige brik for at din fest eller dit arrangement på davinci ristorante bliver en succes. Derfor er professionalisme, høj service, smil og glæde hos vores personale en selvfølge.

Med disse ord, håber jeg, at dette selskabsmenukort kan give dig massevis af inspiration til din næste fest - og er der spørgsmål, må du ikke tøve med at kontakte os.

Vi glæder os meget til at byde dig, og dine gæster, velkommen til en ægte italiensk oplevelse med udsigt til Danmarks smukkeste fjord.

Cordiali saluti

Antonino Oliveto